Sådan finder du det bedste hotel til prisen

Hvis du alene eller sammen med familien går og drømmer om den næste ferie, skal der selvfølgelig også tænkes på hotel og hvordan du sørger for, at få det bedste tilbud til prisen – uden at gå på kompromis med den ønskede standard. Hvor det før i tiden var normen at bestille en pakkerejse med det hele inkluderet, er der i dag rigtig mange måder at gøre det på. Vi vil nedenfor hjælpe dig i gang med at finde det perfekte hotel til dine behov uden at sprænge hele budgettet på én gang. Læs blot med her.

Brug bookingsiderne

Der findes rigtig mange forskellige bookingsider på nettet, og du kender sikkert allerede til nogle af de største på markedet. Da konkurrencen blandt disse udbydere er steget, kan du udnytte dette til din fordel: det kan nemlig ofte gøres en hel del billigere at booke hotellet gennem din foretrukne bookingside. Derudover er det også ofte muligt at optjene points hver gang at du bestiller gennem en af disse sider. Til sidst kan du bruge dine optjente points på en gratis overnatning på en af de sponsorerede hoteller. Dette er en klar fordel hvis man alligevel rejser meget!

Vær ude i god tid

Hvis du allerede nu har planer om at tage ud at rejse inden for den nærmeste fremtid, kan det faktisk godt betale sig at booke dit hotel allerede nu. Ikke kun fordi at der med stor sandsynlighed kan være gode penge at spare ved at booke flere måneder i fremtiden, men også fordi at du minimerer risikoen for, at det hotel du har i tankerne bliver udsolgt. Dette gælder især hvis du har planer om en ferie til storbyen, hvor der som regel er rift om de mest populære hoteller med en god beliggenhed. Selvfølgelig kan du altid finde ledige hotelværelser uanset hvor du tager hen, men det kan alligevel være smart at booke på forhånd og få det ud af verden – især hvis hotellet kører med et tilbud som gør det billigere at bestille nu.

Mange hoteller lader dig også afbestille din bestilling hvis du skulle fortryde eller få brug for at ændre dine rejsedatoer. Selvom at du bliver bedt om at opgive dine kreditkortoplysninger, bliver du som regel desuden ikke opkrævet det fulde beløb før din ankomst. Husk dog under alle omstændigheder at tjekke din fortrydelsesret og ret til ændringer – så du ikke kommer ud for ubehagelige overraskelser som du ikke har taget hensyn til.

Bestil gennem dit rejseselskab

Hvis du har bestilt dine flybilletter gennem et almindeligt rejseselskab eller flyselskab, kan der som regel også være penge at spare ved at bestille din indkvartering gennem samme selskab. Dette gælder især hvor du skal til en unik destination, hvor der måske ikke er mange indkvarteringsmuligheder og en pakkeløsning er billigere. En charterferie til sydens sol og varme kan desuden som regel gøres en hel del billigere, hvis det hel bookes sammen på samme tid – så overvej om dette kan være værd at gøre.